Pinseudstillingen 2025
- 12. jun. 2025
- 1 min læsning
Pinseudstillingen 2025 er nu veloverstået, og vi i Kunstnergruppen Corona vil gerne sende en varm tak til alle, der lagde vejen forbi i pinsedagene.
Det blev tre dage fyldt med kunst, samtaler, nysgerrighed og hyggeligt samvær. Mange af jer tog jer tid til både at opleve udstillingen og slå jer ned i vores hygge hjørne. Det skabte en levende atmosfære, hvor kunsten ikke kun blev set, men også mærket og delt.
Vi oplevede stor interesse for de mange forskellige udtryk og glæden ved at kunne vise så bred en palet af kunstneriske spor under ét tag var tydelig.
Tak til alle jer, der støttede udstillingen – hvad enten det var med et smil, et godt spørgsmål eller et kunstkøb. Jeres opbakning betyder, at vi kan blive ved med at skabe og dele vores arbejde.
Vi glæder os allerede til næste års Pinseudstilling – men indtil da håber vi, at vi ses til vores kommende arrangementer og udstillinger.
På vegne af Kunstnergruppen Corona – tak for i år!









Kommentarer