Efterårsudstillingen 2023
- 1. nov. 2023
- 1 min læsning
Opdateret: 2. aug. 2025
Formand Lena Larsen bød velkommen til årets efterårsudstilling i Kunstnergruppen Corona. Årets åbningstale blev holdt af Henrik Mosbæk fra kulturudvalget, og vi havde fornøjelsen af at præsentere gæsteudstiller, træskulptør Niels Peter Borgen, som viste et udvalg af sine flotte skulpturer.
I alt deltog 17 af gruppens kunstnere og fyldte udstillingen med værker inden for oliemaleri, akvarel, keramik, fotografi, filt – og meget mere.
Årets tema var Genbrug, og kunstnerne havde hver især fortolket emnet på kreativ vis. Derudover havde Helle Helmig skabt et hyggeligt genbrugshjørne, hvor både børn og voksne kunne slippe fantasien løs og lave egne kunstværker af genbrugsmaterialer.
Stemningen var i top til ferniseringen, hvor der traditionen tro blev trukket lod om kunstværker doneret af udstillerne – et populært indslag blandt de mange besøgende.
Tusind tak til alle, der lagde vejen forbi og var med til at gøre udstillingen til noget særligt!















Kommentarer